Videoproduktion
Video virker. Ofte har man som virksomhed eller organisation brug for på meget kort tid at vise, hvem man er, og hvad man laver. Video kan som intet andet medie fortælle knivskarpe, engagerende historier – og gode historier har større chance for at blive husket.
Mængden af videoindhold på nettet – særligt på sociale medier som Facebook, LinkedIn og Instagram – er vokset eksplosivt i løbet af de seneste år. Uanset om genren er nyheder, reklame eller kattevideoer er tendensen tydelig: Modtagerne elsker video – og engagerer sig i indholdet ved at like, dele og kommentere.

Vis jer fra den bedste side
En professionel videoproduktion kan derfor være det første skridt på vejen mod nye kunder eller medarbejdere.
Måske har I brug for en produktvideo, der kan skabe synlighed omkring virksomheden og sælge jeres produkter på en kraftfuld måde? Eller måske ønsker I en profilfilm, der sætter ansigt på organisationen og fortæller historien om, hvorfor det er fedt at arbejde hos jer?
Uanset hvilken type videoproduktion I har behov for, kan jeg med afsæt i min brede erfaring skrue en løsning sammen, der passer til jer.
Komplekse videoproduktioner løst effektivt og professionelt
Det er afgørende for et godt resultat, at vi sammen bruger tid på at tale videoproduktionen igennem på forhånd.
Det sikrer, at vi bl.a. får en fælles forståelse for videoproduktionens udtryk og kan lægge os fast på hvilke locations, der skal filmes på samt hvilke personer, der skal medvirke. På baggrund heraf kan jeg – fx i samarbejde med jeres kommunikations- og marketingafdeling eller jeres reklamebureau – planlægge produktionen, så vi sikrer en så effektiv proces som muligt.
Produktionen foretages i samarbejde med min faste samarbejdspartner Lützen film Vores service inkluderer også efterbehandling som fx speak og tekst.

Skal jeg producere jeres næste video?
I er altid velkomne til at kontakte mig for en uforpligtende snak om et muligt samarbejde om jeres næste videoproduktion.
Se flere billeder i galleriet her, eller kontakt mig på [email protected] / +45-22245616